15 millioner til brintprojektet TH2ECO i Thüringen i Tyskland




Foto (venstre mod højre): Florian Becker (TMWWDG), Katharina Großmann (Ferngas), Vanessa Di Leonardo (BOREAS Energie), Kilian Fromm (Green Wind Innovation), Anika Winkelhöfer (TMUEN), Dirk Schmidt (EurA), statssekræter Michael Theurer (BDMV), Elisabeth Pfeiffer (EurA), Elena Hof (Jet H2 Energy) – Credits: Franz Josef Brück

Til vores brintprojekt TH2ECO i Thüringen er der blevet stillet op til 15 millioner euro i udsigt inden for rammerne af det nationale investeringsprogram for brint- og brændselscelleteknologi ved det tyske ministerium for digitalisering og transport (BMDV). På det 2. HyLand Symposium den 26. april i Berlin udnævnte Michael Theurer, statssekræter i BMDV, de tre regioner, som har vundet konkurrencen HyPerformer II – ud over Thüringen er det Rügen-Stralsund og regionen Rhein-Ruhr. Det største brintpilotprojekt i Thüringen kan dermed anmode om det fulde støttebeløb til at op- og udbygge en brintinfrastruktur til transportsektoren i byregionen Erfurt. HyPerformers målsætning er at støtte integrerede koncepter med fokus på det regionale mobilitetsområde.

Knudepunkt for brinttransport ved GVZ Erfurt 

HyPerformer-ansøgningen TH2ECO MOBILITY, som TH2ECO-projektet har indsendt under ledelse af EurA AG og med støtte fra Thüringens ministerium for miljø, energi og naturbeskyttelse (TMUEN), har som kernepunkt at udvikle et knudepunkt for H2-transport ved transportcentret (GVZ) i Erfurt. Det omfatter opførsel af en offentlig brint-tankstation, inklusive regional produktion af H2, opfyldning og logistik med forskellige delmålsætninger: Opførsel af to elektrolysører, tilslutning af en distributionsrørledning til brint, opbygning af brintdrevet intralogistik samt konstruktion af en H2-opfyldningsstation og brinttankvogn. Overgangen fra en isoleret løsning til et distributionsnetværk med tilslutning til et europæisk forsyningsnet skal demonstreres her.

Logistisk lokation med konkurrencefordel 

Dirk Schmidt, afdelingsleder af EurA AG i Thüringen, ser med støtten et vigtigst skridt hen mod at bane vejen for Thüringen som brintstat. “Det engagerede TH2ECO-team på HyPerformer-delprojektet TH2ECO MOBILITY giver en fantastisk chance for at udvikle Erfurt med sit effektive transportcentrum og udvikle et dekarboniseret logistikknudepunkt. Det ser vi en markant konkurrencefordel i. I projektudviklingsfasen, fortsætter Schmidt: “er der blevet sammenstillet tekniske løsninger, som kan gøre brinten tilgængelig for forskellige forretningsmodeller. Samtaler med slutbrugerne af brint var også vigtige, særligt speditørerne, så de selv kan indse, hvad merværdien er, og sætte sig ind i den nye teknologi. Vi tror på, at vores projekt kommer til at være et forbillede for andre transportcentre og dermed understøtter dekarboniseringen af transportsektoren.” Han stillede i udsigt, at brint-tankstationen skulle tages i brug den 31.01.2025.

Skabelse af grundlaget frem mod 2025 

H2-økosystemet TH2ECO har sammen med dets delprojekt MOBILITY i godt to år samlet engagementet fra en række af partnere, der frem mod 2025 vil opbygge en lokal, regenerativ brintøkonomi i Thüringen. Partnerne, der bidrager til opstarten, omfatter Ferngas Netzgesellschaft, Green Wind Innovation, BOREAS Energie, Stadtwerke Erfurt Energie, Stadtwerke Erfurt Netz, EurA AG samt TEAG Thüringer Energie AG. Via TH2ECO MOBILITY kommer der yderligere navnkundige partnere til som JET H2 Energy Germany og Zalando Logistics. “Vores partnere er allerede godt i gang med det forberedende arbejde. Med denne støtte er der sket et yderligere, meget vigtigt skridt hen mod den grønne omstilling i Thüringen”, udtaler TH2ECO-projektleder Katharina Großmann fra Ferngas. Det er få dage siden, at den tyske økonomiminister Robert Habeck uddelte H2Eco-Award 2023 fra Deutscher Wasserstoff- und Brennstoffzellen-Verband i forbindelse med Hannover Messe. Denne pris gives til virksomheder, som gør en usædvanlig indsats for en markedsøkonomi baseret på brint eller opstarten af den.



Få mere at vide


Vil du gerne vide mere om greenwind-gruppen? Lær os at kende ved et personligt møde. Vi ser frem til at tale med dig. Du er velkommen til at anmode om konkrete tilbud på vores brede vifte af tjenester.













    TIL
    TOPPEN